Ingrid Skov

Hvem går en snorlige vej igennem livet?

Jeg har i hvert fald ikke gjort det, og det er jeg taknemmelig for. Ellers ville jeg ikke have mødt alle de kloge mennesker, der hver på deres måde har bidraget til den livskundskab, jeg i dag bruger som mentor for mine klienter.

I 1984 tog jeg til Paris for at blive en verdensberømt pianist. Det blev jeg ikke. Til gengæld var jeg så heldig at møde Michelle Manet, skuespiller fra La Comédie-Française. Hun lærte mig at tale fransk med en blyant i munden og takket være hendes stædige indsats, blev jeg optaget på den statslige teaterskole Ecole Nationale Supèrièure des Arts et Techniques du Théätre i Paris. I dag er Michelle 86år og står stadig på scenen, et levende bevis for kunstens livseliksir.

I 1985 blev jeg præsenteret for Esther Voyatzis, en hollandsk mensendiecklærer. Igennem 12 år lærte hun mig generøst, hvad hun ved om musklernes samarbejde og bækkenbundens centrale plads for vores holdning og energi. Esther forberedte mig på mine to børns fødsler. I dag er Esther 78 år og arbejder stadig fuld tid med klienter, et levende bevis på hendes kunnen.

I 1997 kom jeg til København, med min franske mand og vores to børn. Jeg troede, jeg skulle fortsætte som skuespiller her, men sådan blev det ikke. Jeg kæmpede som en løvinde for at skabe en ny hverdag og gik i stedet ned med stress. En hård, men vigtigt læring, som jeg ikke ville have været foruden.

I 1998 førte min vej mig til Gotvedskolen, hvor jeg lærte Helle Gotved, gymnastikkens Grand Old Lady, at kende. På tre år fik jeg et kørekort til kroppen, som Helle kaldte det: anatomi, fysiologi, neurologi, pædagogik, bevægelsesanalyse og sygdomslære. Det fik mig på benene, bogstaveligt talt.

Gotvedgymnastik er ikke et system, og jeg har lige siden, i Helles ånd, udvidet dette kørekort ved at studere nogle af de mange forskellige kropslige tilgange der findes: Yoga, Qi Gong, Rosen Metoden, Continuum, Feldenkrais, Alexander teknik, Chakrasystemet blandt andre.

I 2000 startede jeg som underviser på Gotvedskolen og blev tilknyttet Klinikken ved Søerne hvor jeg begyndte at give individuelle konsultationer. Her mødte jeg fysioterapeut, Leonora Sperling, som jeg gennem 5 år havde et frugtbart samarbejde med. Hun lærte mine fingre kunsten at “tale til musklerne”, som hun kalder det, og dosere behandlingen.

Sideløbende arbejdede jeg med integration af indvandrerkvinder fra hele verden. Disse kloge, modige og stærke kvinder førte mig ind i nogle dybe overvejelser omkring samfundets indflydelse på vores syn på krop og helbred. Jeg tog en Master i Sundhedsantropologi på Københavns Universitet, som jeg afsluttede i 2008.

Fra 2005-2011 gik jeg i terapi og supervision hos professor dr. med & cand. psych. Alice Theilgaard, en livsklog kvinde, der frem til 1995 var chefpsykolog på Rigshospitalet. Alice blev en vigtig mentor for mig. Hun delte min interesse for skuespil og åbnede mine øjne for hvordan kunst og litteratur kan bruges i terapeutisk sammenhæng. Det skriver hun om i bogen ”Shakespeare as Prompter” fra 1994.

Jeg har læst psykoterapi og følger nu Ole Vadum Dahls mentoruddannelse. Ole Vadum Dahl er forfatter, psykoterapeut, spirituel mentor og leder af Id-Academy Han bygger en gangbar bro mellem krop og psyke i hans jordnære og dog spirituelle menneskesyn. Han er et inspirerende og berigende bekendtskab.

I juli 2011 flyttede jeg til min nuværende adresse; et tidligere maleratelier og galleri, som nu er mit ”Studie for Moderne Kropsarbejde”, endnu en ting at være taknemmelig for!